Rune har igennem hele forløbet været støttende, opbakkende og ikke mindst forstående.

Jeg startede hos Rune i et parforløb sammen med min kæreste. Vi havde begge et ønske om at tabe os, men vigtigst af alt få en sundere hverdag. Vi gjorde det klart at vi ikke ønskede strikse diæter, men at vi fik et sundt og fornuftigt forhold til mad sammenkoblet med en varieret træning. Det her var for os en livsstilsændring og ikke kun en nødløsning. Dette udgangspunkt kunne Rune sagtens følge. Rune fandt hurtigt ud af, at min kæreste og jeg havde forskellige behov/skader, som skulle tages hensyn til, men på trods af det ønskede at træne sammen. Han lavede derfor individuelle træningsprogrammer til os begge ud fra vores individuelle behov. Det har resulteret i at mit knæ (korsbåndsoperation) nu er blevet stærkere, jeg selv er blevet stærkere og at vi selv har fået modet til at presse os i diverse træningsøvelser. Rune har igennem hele forløbet været støttende, opbakkende og ikke mindst forstående. Han er dygtig både fagligt og personligt. Jeg har altid gået fra mine træninger med Rune med nyt gå-på-mod. Rune har fået mig til at finde den balance, som jeg har brug for i mit liv for at kunne træne, spise sundt og varieret, samt at kunne leve et normalt liv uden på den måde at skulle lave til- og fravalg. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg har fået de rigtige værktøjer nu til at kunne fortsætte denne nye livsstil på egen hånd. Et forløb ved Rune er det bedste min kæreste og jeg har gjort for os selv til dato, og vi kan varmt anbefale ham til andre.